Bestilling og betaling: Tilmelding, til en rejse, kan ske pr. telefon til 70 22 22 56, på
www.tigerrejser.dk, eller ved personlig henvendelse. Der betales et depositum på 250 kr. pr. person for kør selv ferie, 500 kr. pr. person for busrejser samt 1.000 kr. pr. person for rejser med fly og krydstogter. Rejsen er ikke bestilt, før dette beløb er indbetalt og er dette beløb ikke modtaget inden 8 dage, kan TigerRejser slette bestillingen. Restbeløbet indbetales senest 35 dage før afrejse for kør selv og busrejser, men 65 dage for krydstogt og flyrejser. Der betales på tilsendte indbetalingskort eller via vores hjemmeside. Alle særlige aftaler mellem TigerRejser og kunden skal være påført billetten for at være gyldige. Kunden har altid mulighed for at indgive ønsker, som TigerRejser så vidt det er muligt, forsøger at imødekomme. Specielle ønsker om værelser, bo ved siden af hinanden etc. kan således ikke garanteres.
Husk venligst at anføre rejsebevisnummeret ved alle indbetalinger – dette er vigtigt for at undgå forvekslinger. Medbring rejsebevis samt kvitteringer på rejsen. Rejsens pris er angivet ved indkvartering i delt dobbeltværelse.
Børnerabat busrejser: Børn under 2 år er gratis, hvis de ikke optager et separat sæde. Betaling for eventuel forplejning afregnes direkte med hotellet. Hvis ikke andet er anført under rejsemålet, er følgende gældende: for børn fra 2 år t.o.m. 11 år ydes 20% rabat ved opredning (Altså minimum 2 fuldt betalende pr. værelse). Der ydes 50% børnerabat til og med 11 år på udflugter. Dog ikke udflugter, hvor måltider indgår.
Prisændringer: TigerRejser forbeholder sig ret til forhøjelse eller nedsættelse af priserne, ved ændrede valutakurser eller skatter og afgifter samt brændstofpriser. Sådanne forhøjelser/nedsættelser vil blive varslet snarest muligt og senest 20 dage før afrejse. Eksempel – Rejsens pris kr. 3.500,- heraf vejafgift kr. 400,-. (Priserne er baseret på valutakurs pr. 15.11.09).
Rejsedeltagerens afbestilling/ændringer for kør selv og busrejser: Ændring af rejsemål, hotel og afrejsedato betragtes principielt som afbestilling og nybestilling. Dog accepteres for kør selv og busrejser ændringer, foretaget indtil 35 dage før afrejse, mod betaling af et gebyr på 100 kr. pr. ændring. Rejsedeltageren kan overdrage rejsen til enhver, der opfylder alle nødvendige betingelser for at deltage i rejsen, såfremt TigerRejser underrettes om overdragelsen i rimelig tid inden rejsens påbegyndelse. Rejsedeltagerne hæfter solidarisk for betaling af et eventuelt restbeløb og eventuelle omkostninger, der følger overdragelsen. Ændringer kan ikke ske de sidste 8 dage før afrejse.
Afbestilles rejsen mere end 35 dage før afrejsedagen, tilbagebetales det indbetalte beløb med fradrag af et ekspeditionsgebyr på 10 % af rejsens pris (dog min. 200 kr.), samt evt. sygdomsafbestillingsforsikring.
Afbestilles rejsen mindre end 35 dage, men mindst 14 dage før afrejse, er depositum samt evt. sygdomsafbestillingsforsikring tabt.
Afbestilles rejsen mindre end 14 dage, men mere end 24 timer før afrejsedagen, tilbageholdes depositum, evt. sygdomsafbestillingsforsikring, samt 50 % af rejsens totalpris.
Afbestilles rejsen mindre end 24 timer før afrejsedagen, er rejsens fulde pris tabt.
Afbestiller en deltager i en grupperejse og forudsætningen for grupperabat derved bortfalder, forhøjes prisen for de øvrige deltagere, dette gælder også når flere personer bor sammen i en lejlighed og en eller flere personer afbestiller rejsen.
Afbestilling betragtes som foretaget, på det tidspunkt meddelelsen herom er kommet TigerRejsers kontor i hænde. Afbestillingen skal ske pr. brev eller telefonisk til TigerRejsers kontor.
Rejsedeltagerens afbestilling/ændringer for krydstogter og flyrejser: Ændring af rejsemål, hotel og afrejsedato betragtes principielt som afbestilling og nybestilling. Dog accepteres ændringer, foretaget indtil 65 dage før afrejse, mod betaling af et gebyr på 100 kr. pr. ændring. Rejsedeltageren kan overdrage rejsen til enhver, der opfylder alle nødvendige betingelser for at deltage i rejsen, såfremt TigerRejser underrettes om overdragelsen så tidligt at ændringen er mulig i forhold til transportørens krav. Rejsedeltagerne hæfter solidarisk for betaling af et eventuelt restbeløb og eventuelle omkostninger, der følger overdragelsen. Ændringer kan ikke ske de sidste 8 dage før afrejse.
Afbestilles rejsen mere end 65 dage før afrejsedagen, tilbagebetales det indbetalte beløb med fradrag af depositum samt evt. sygdomsafbestillingsforsikring.
Afbestilles rejsen mindre end 65 dage, men mindst 35 dage før afrejse, tilbageholdes depositum, evt. sygdomsafbestillingsforsikring, samt 50 % af rejsens totalpris.
Afbestilles rejsen mindre end 10 dage før afrejsedagen, er rejsens fulde pris tabt.
Afbestiller en deltager i en grupperejse og forudsætningen for grupperabat derved bortfalder, forhøjes prisen for de øvrige deltagere, dette gælder også når flere personer bor sammen i en lejlighed og en eller flere personer afbestiller rejsen.
Afbestilling betragtes som foretaget, på det tidspunkt meddelelsen herom er kommet TigerRejsers kontor i hænde. Afbestillingen skal ske pr. brev eller telefonisk til TigerRejsers kontor.
Rejsedeltagerens afbestilling p.g.a. akut opstået sygdom: Det anbefales at tegne en sygdomsafbestillingsforsikring (Pris er angivet ved hvert rejsemål). Sygdomsafbestillingsforsikringen er personlig og skal tegnes ved bestillingen af rejsen og betales sammen med depositum. Såfremt du har tegnet en sygdomsafbestillingsforsikring gælder følgende regler ved afbestilling af en rejse p.g.a. akut opstået sygdom (ved akut opstået sygdom forstås en nyopstået sygdom, en begrundet mistanke om en nyopstået sygdom, eller en uventet forværring i en bestående eller kronisk sygdom) hos dig, din rejsefælle, ægtefælle, samlever, børn, forældre, svigerforældre, svigerbørn, børnebørn, søskende, bedsteforældre, svigerinder eller svogre: Det indbetalte beløb returneres, fratrukket selve sygdomsafbestillingsforsikringen. Afbestillingen er begrænset til at dække max. 3 rejseledsagere (gælder kun såfremt alle har tegnet en afbestillingsforsikring). For at indbetalte beløb kan refunderes, skal framelding meddeles til TigerRejser´s kontor på tlf. 70 22 22 56 inden det planlagte afgangstidspunkt og lægeerklæring skal fremsendes uopfordret senest 3 dage efter afbestillingen.(En evt. lægeerklæring betales af rejsedeltageren selv).
Såfremt sygdomsafbestillingsforsikring ikke er tegnet, frameldingen ikke er meddelt TigerRejser´s kontor inden afrejse, lægeerklæring ikke er modtaget rettidigt, eller lægeerklæringen ikke kan godkendes, gælder de almindelige afbestillingsvilkår jvf. ovennævnte.
Efter gældende lov er TigerRejser´s afbestillingsforsikringer genforsikret hos Gouda Rejseforsikring.
TigerRejsers aflysning af rejsen: Aflysninger af afgange kan forekomme hvis deltagerantallet ikke er tilstrækkeligt til, at turen kan gennemføres, hvilket vil sige færre end 25 rejsedeltagere. Ved aflysning vil kunden blive tilbudt en rejse til et af TigerRejser´s øvrige rejsemål. Ønsker kunden ikke at gøre brug af tilbuddet, tilbagebetales det indbetalte beløb uden fradrag, derudover tilkommer der ikke kunden nogen form for erstatning. Aflysning vil senest ske med 14 dages varsel. Ved 1- 5 dagsture dog senest 7 dage før afrejsen. Derudover er TigerRejser ikke erstatningsansvarlig for aflysninger pga. force majeure eller force majeure lignende omstændigheder, som TigerRejser med passende omhyggelighed ikke har kunnet forudse, forhindre eller afværge ved aftalens indgåelse.
Indkvartering: På mange, specielt ældre hoteller, er der ofte uensartede værelser og kunderne bør være forberedt på, at nogle værelser er bedre end andre.
Udflugter m.v.: Udflugterne og andre aktiviteter gennemføres ikke altid i den rækkefølge de er beskrevet og de gennemføres kun ved tilstrækkelig tilmelding. Eventuelle entréer, sejlture m.v. er ikke inkl. i udflugtsprisen, med mindre dette er anført. I forbindelse med helligdage i landene vi besøger, må det påregnes at seværdigheder og butikker kan være lukkede. Oplysninger om helligdage kan indhentes hos bureauet.
Fejl, mangler og reklamationer: Hvis du, mod forventning, ikke har været tilfreds med TigerRejsers arrangement, kan det måske skyldes fejl, som vi ikke har kendskab til og som kan rettes, hvis du straks meddeler os dette. Evt. fejl eller mangler på rejsemålet skal straks meddeles til chaufføren/rejselederen, så denne har mulighed for at bringe forholdet i orden. Hvis TigerRejser ikke har en repræsentant på stedet, så direkte til hotellets personale. Løses problemet ikke, bør du skriftligt indhente en bekræftelse på det skete som dokumentation ved en eventuel reklamation. Har forholdet ikke kunne ændres og du ønsker at klage over fejl eller mangler, skal TigerRejser have din klage hurtigst muligt efter hjemkomsten. TigerRejser anerkender ikke klager på uspecificerede rejser.
Eventuelle videre uoverensstemmelser kan indbringes for Rejseankenævnet, hvis bestemmelser TigerRejser retter sig efter. Ethvert krav mod bureauet skal reguleres efter dansk ret. Værneting for søgsmål: Sø - og Handelsretten.
Rygning: Vi kører med røgfrie busser, men der holdes selvfølgelig jævnligt pauser undervejs, hvor det er muligt at ryge udenfor bussen. Bemærk at flere og flere hoteller løbende bliver røgfrie.
Pas/Visa m.v.: Alle rejsende skal på udenlandsrejser medbringe gyldigt pas. Husk: du skal selv sørge for at pas, visa, vaccinationer og andre formaliteter, - som vi har oplyst, er nødvendige for rejsen – er bragt i orden før afrejse. Bemærk at de oplysninger vi opgiver er for danske statsborgere. Er du ikke dansk statsborger skal dette meddeles ved bestillingen. Vi tager forbehold for oplysninger om vaccinationer, da de ændres løbende. Du bedes derfor selv kontakte læge eller Seruminstituttet inden afrejse. Sygesikringsbeviset medbringes, da dette dækker lægehjælp ved akut opstået sygdom på ferierejser indenfor 1 måned i EU.
Kundens pligter: Det påhviler kunden selv at sikre, at pas m.v. er i gyldig stand inden afrejse. Fremmøde på de meddelte tider på rejsebeviset, samt tider fra chauffør/rejseleder skal overholdes. Fremmøde på afgangsdagen fremgår at den tilsendte billet. Rejsedeltageren er forpligtiget til at overholde gældende regler under transport, ophold på logi, ved besøg m.v. Er ovennævnte ikke overholdt, er TigerRejser berettiget til i grove og gentagne tilfælde, at udelukke rejsedeltageren. Hvilket bl.a. kan betyde hjemrejse for egen regning. En rejsende er ansvarlig for enhver selvforårsaget skade, samt for skader forårsaget ved overtrædelse af meddelte anvisninger eller forskrifter.
Bagage: Det påhviler rejsedeltageren selv, at være ansvarlig for at bagagen kommer med og af bussen. Du bør kontrollere, at dette finder sted. Der må max. medtages et stk. kuffert samt et stk. håndbagage. Hittegods efterlyses på hverdage mellem kl. 08.00-16.00. Evt. forsendelse koster 50 kr. i ekspeditionsgebyr + porto.
Valuta: Det anbefales at medbringe valuta, til de lande man passerer på vej til rejsemålet, til brug ved frokost/kaffepauser m.v., samt det pågældende lands valuta, hvor man skal opholde sig. Se vejledningen under de enkelte rejsemål.
Forsikring: Vi tilråder, at der tegnes rejseforsikring. TigerRejser er dig gerne behjælpelig med råd og vejledning. Gouda Rejseforsikring kan købes samtidig med, at du bestiller din rejse. Priserne på forsikringen står skrevet ved hver destination og er prisen pr. 15.11.09. Er du ikke i besiddelse af et ”Gult Sygesikringsbevis” skal det oplyses ved køb af forsikring. Vi modtager salgsprovision.
Deres sikkerhed: TigerRejser er tilsluttet den lovpligtige rejsegarantifond reg.nr. 1126. TigerRejser er tilsluttet den udvidede ansvarsforsikring hos Gouda A/S.
De i kataloget nævnte priser er gyldige, indtil en evt. ny prisliste udkommer, bekendtgøres i følgebrev eller oplyses ved rejsebestilling. Der tages forbehold for evt. trykfejl. Redaktion afsluttet pr. 15.11.09. Teknisk arrangør: TigerRejser A/S CVR 19640833. GOD REJSE.