Færøerne og Island |
Information |
Turbeskrivelse |
Fakta |
Vis på kort
|
TigerRejser\Færøerne-Island.pdf
Færøerne og Island
Forrygende spændende tur kaldet Viking Cruise til Færøerne og Island. Vi følger i vikingernes spor og skal opleve en anderledes og uspoleret verden i Nordatlanten. Turen er med skib fra Danmark til Færøerne og Island.
Vi tager på spændende udflugter begge steder. Nyd også de afslappende dage på skibet. Se på havet og søfuglene samt hvaler m.m. Brug skibets faciliteter og tag en tur i poolen eller i biografen.
Information
FAKTA:
Landefakta: Færøerne har ca. 50.000 indbyggere og Island har ca. 312.000 indbyggere.
Shopping: Uld og tøj.
Valuta: Danske kroner (Der kan veksles på skibet til Islandske kroner).
Afstand: Rundturen er ca. 3.400 km. (1830 sømil)
Vejret: (Færøerne og Island) Aug. 13º, Sep. 11º.
Yderligere information: www.smyril-line.dk, www.psp-info.dk/faroe, www.visiticeland.com, Turen går til Færøerne og Turen går til Island.
Turbeskrivelse
1. dag:
Efter endt opsamling går turen direkte til Esbjerg Havn, hvor vi vil være ca. kl. 13.00. Her vil der være check-in, og vi får vores kahytter. Kl. 15.00 er der afgang med M/F Norröna mod Færøerne og en fantastisk uge ligger foran os. Nyd den pragtfulde udsigt udover havet, og se det sidste af Danmark forsvinde i horisonten, mens skibet stille sejler af sted. Indret dig i kahytten, find dig tilrette på skibet eller gå en tur om bord. Allerede den første aften venter der kulinariske oplevelser i Buffet Restauranten. Smyril Line byder os velkommen om bord og der serveres en velkomstcocktail i vikingklubben. Efterfølgende kan du evt. nyde en stille drink i pianobaren.
2. dag:
Efter en god nats søvn bydes på den store morgenbuffet. Udsigten nydes ved panoramavin-duerne. Dagen kan bruges på de mange faciliteter om bord eller på afslapning eller hygge med hinanden og de andre medrejsende. Forbered dig til opholdet på Færøerne ved hjælp af en film, som vises i biografen. Om aftenen er der igen stor buffet i Buffet Restauranten med alt hvad hjertet begærer.
3. dag:
Mandag morgen kl. 5.00 ankommer vi til Tórshavn. Efter tidlig morgenmaden er der udflugt med bus. Vores lokale guide og bus venter os på kajen kl. 07.30. Vi kører mod Eysturoy langs kysten gennem flere farverige bygder og over Atlanterhavsbroen, som knytter øerne Streymoy og Eysturoy sammen. Vi kører mod den charmerende bygd Gjógv, som har navn efter den lille naturhavn med høje klippesider på begge sider. I Gjógv bliver der serveret kaffe og kage. Derefter et besøg i den hyggelige garnforretning Navia, som blev stiftet i januar 2004 med det formål at fremstille slidstærk færøsk plukket uld. Færøerne (på færøsk Føroyar) betyder fåreøerne, og som navnet siger, er der rigtig mange får på denne håndfuld øer midt ude i Nordatlanten. Ulden, der var "Færøernes guld", har igen fået større betydning, idet der i dag findes mange topmoderne færøske designede uldvarer. Her er der mulighed for at købe færøske souvenirs. Derefter går turen tilbage til Tórshavn, hvor vi ankommer kl. 12:30.
Vi sejler igen fra Tórshavn kl. 14.00, så der er god tid til at opleve de fantastiske klippeøer. I starten sejler vi imellem øerne og meget tæt på land, og det er en fantastisk oplevelse. Om eftermiddagen indstiller vi os på vores besøg på Island med kaffe og islandsk kage. Der vises en film om Island.
Efter en oplevelsesrig dag på Færøerne nyder vi igen den afslappende tilværelse om bord med dejligt mad, hygge og måske en god bog.
4. dag:
Allerede tidligt om morgenen kan vi se Island. Under morgenmaden nyder vi den smukke indsejling ad fjorden til den idylliske lille by Seyðisfjörður på Østisland. Vi ankommer kl. 09.00 og Norröna ligger her helt til onsdag aften. Bussen henter os og der køres til Egilstadir, hvor vi afhenter vores guide. Vi kører igennem den lange og frugtbare Jökuldalurdal op på Mödrudalsheidi – et ørkenlignende plateau ligesom et månelandskab. Herfra kører vi direkte til Myvatn, hvor vi besøger Myvatn Natur Bad (husk at tage badetøj med). Det er en lille sø med naturligt varmt vand, fyldt med mineraler som giver vandet en smuk lyseblå farve. Der er tilknyttet et lille cafeteria, hvor vi får en enkel frokost efter badningen. Om eftermiddagen ser vi nogle af seværdighederne i området omkring Myvatnsøen. Her er vulkanområdet Krafla fra 80’erne og Námaskarð solfataras, som er rygende og boblende svovlmudder med geotermisk aktivitet og den karakteristiske svovl lugt samt Dimmuborgir Lava Labyrinth og pseudokraterne ved Skútustaðir. Aftensmad og overnatning i Mývatn området.
5. dag:
Morgenmad på hotellet. I dag kører vi via Tjörnes halvøen og besøger Asbyrgi, en hesteskoformet kløft, hvor vi kan få en gåtur igennem den lille skov, som er beskyttet af den 100 m høje klippevæg. Derfra køres til det lille, men smukke vandfald Hafragilsfoss og derefter videre til Dettifoss, som er Europas kraftigste vandfald og som er 44 m høj. Herfra fortsættes mod øst til Egilstadir og Seydisfjördur. En enkel frokost/madpakke er inkluderet.
Kl. 20.00 sejler vi igen fra Seyðisfjörður med kurs mod Færøerne. Oplevelserne fra fantastiske Island har vi med i bagagen, der serveres en vikingdrink i Sky baren på soldækket, mens vi forlader Island.
6. dag:
Morgenbuffet. Skibets faciliteter står til rådighed. Der vises en film om Færøerne. Senere ser vi Færøerne dukke op i horisonten og nyder sejlturen meget tæt på øerne. Kl. 15.00 ankommer vi til Tórshavn. Vores lokale bus og guide henter jer på kajen kl. 15.30, hvorefter vi kører over fjeldet til Kirkjubøur. Dette er Færøernes gamle, historiske og kulturelle centrum med den maleriske kongsgård, hvor den nuværende kongsbonde er den 17. generation i rækken. Vi ser den ufuldendte Magnuskatedral samt den lille Olavs kirke fra Middelalderen. Kirkjubøur er et spændende sted at besøge – og utrolig smukt beliggende med udsyn til øerne Hestur, Koltur og Sandoy. Herefter går turen tilbage til Tórshavn. Bussen sætter os af ved den gamle bydel, og vi forsætter en guidet tur gennem den charmerende bydel i Tórshavn, hvor vi finder Tinganes og Domkirken. Vi er tilbage ved Norröna kl. 19.30. Kl. 21.00 går turen videre med kurs mod Esbjerg. Buffet i restauranten.
7. dag:
Vi starter dagen med dejlig morgenbuffet i restauranten. Nyd den sidste dag om bord. Deltag i et spil bingo eller nyd en stille stund på soldækket, hvor du kan tænke tilbage på de uforglemmelige oplevelser, den sidste uge har budt på – minder for livet! Vi afslutter ugen med manér. Aftenen står på vikingebuffet.
8. dag:
Efter en god nats søvn skal vi for sidste gang spise den store morgenbuffet. Vi ankommer til Esbjerg kl. 9.00, og det er nu tid til at sige farvel og tak for denne gang. Busserne kører retur til diverse hjembyer.
Fakta
Udflugter:
- Alle udflugter, lokalguider og entréer er inklusiv i prisen
- Der køres i lokale busser på udflugterne af pæn standard.
Rejsens pris:
- Kørsel til Esbjerg og retur
- Rejseleder på hele turen
- alle udflugter inkl. i prisen og køres i lokale busser med lokale dansktalende guider
- Indkvartering i dobbeltkahyt med senge ved gulvet/dobbeltværelse med douche/toilet
- Ophold med halvpension fra 1. dags aften til 8. dags morgen, samt frokost på 4. og 5. dagen.
Bemærk: Alle tider er lokaltider og gående passagerer skal gå om bord igen senest en time inden afgang. Der tages forbehold for ændringer i udflugterne pga. vejret.

