1. dag: Udrejse
Efter opsamling køres ad motorvejen til Göttingen. Herfra følger vi Werradalen, forbi Eschwege, gennem det smukke naturområde Ringgau til Eisenach og Erfurt. Vi tilbagelægger de sidste kilometer gennem Thüringer Wald til Ilmenau. Ankomst først på aftenen. Indkvartering og aftensmad.

2. dag: Porcelæn og glaspuster
Vi starter dagen med at køre mod Rudolstadt og et af porcelænshusene, som vi skal besøge. Her ser vi hvordan porcelænsfremstilling foregår i dag fra porcelænsmassen til de færdige figurer. Herfra fortsættes gennem Schwarzadalen til Neuhaus am Rennweg, som er stedet hvor man bl.a. opfandt glaspynt til juletræet.  Vi starter med en frokost og derefter ser vi hvordan glaspusterne laver disse flotte kugler. Vi hører også om hvorfor de bor i dette område. Efter besøget går turen tilbage til hotellet igennem det flotte skovområde. Aftensmad på hotellet.

3. dag: Erfurt
Efter morgenmaden kører vi til den nordlige del af Thüringen for at besøge delstatshovedstaden Erfurt. Her vil vi først se på domkirken inden vi tager på byvandring gennem den historiske del af byen. Efter rundturen i byen bliver der god tid på egen hånd til frokost, shopping m.v. Sidst på eftermiddagen køres retur til Ilmenau. Aftensmad på hotellet.

4. dag: Hohenwarte og Feengrotter
Dagens udflugt vil føre os ned mod den sydlige del af Thüringen. Her skal vi se Tysklands 3. største opdæmmede sø Hohenwarte, hvor vi tager en formiddagssejltur på ca. 1 time. Efter at vi har nydt sejlturen fortsætter vi mod byen Saalfeld, her besøger vi de verdenskendte Feengrotter. På vejen tilbage mod Ilmenau gør vi stop ved et af de lokale bryggerier og høre lidt om produktion og omvæltning fra øst til vest samt prøvesmager den lokal bryg. Aftensmad på hotellet.

5. dag: Hjemrejse
Efter oplevelsesrige dage i Thüringen er det tiden at vende hjem mod Danmark. Hjemrejsen følger den samme rute som udrejsen. Der bliver et kort ophold ved den tysk/danske grænse.