Turbeskrivelse
22. dec
Efter endt opsamling kører vi gennem Slesvig, forbi Hamburg over Lüneburger Heide, ved Soltau forlades motorvejen og der køres til den gamle smukke bindingsværksby Celle, hvor der bliver lejlighed til en lille gåtur i bymidten. Senere køres over Wolfenbüttel, Braunschweig og forbi Goslar til vores hotel. Vi er fremme sidst på eftermiddagen hvor vi indkvarteres. Herefter er der 3-retters menu på hotellet.
23.dec
Efter morgenmaden kører vi en formiddagstur til Goslar, hvor vi ser på byens smukke gamle bygninger og oplever klokkespillet på markedspladsen. Let frokost på hotellet. Om eftermiddagen er der tid til at gå en tur i skoven og evt. helt ind til Hahnenklee. Om aftenen er der en 3-retters menu på hotellet.
24.dec
Efter morgenmaden tager vi på en lille rundtur i Harzen inden vi nyder en let frokost på hotellet. Om aftenen er der en 4 - retters julemenu, kaffe samt julegodter. Mulighed for dans omkring juletræet samt en lille gave fra TigerRejser.
25. dec
Efter morgenmad er der gå– eller køretur til Hahnenklee hvis der er tilslutning hertil, besøg ved Stavkirken og i byen. Med bussen tilbage til frokost på hotellet. Om eftermiddagen køres der en tur i omegnen. Aftensmaden er en kold buffet. Efterfølgende dans til båndmusik i pejsestuen.
