1. dag: Udrejse og overnatning
Efter endt opsamling ved grænsen går turen sydpå til vores overnatningshotel i Sydtyskland. Indkvartering og aftensmad.
 
2. dag: Alperne og Italien
Efter tidlig morgenmad fortsætter turen forbi München og gennem det smukke bjerglandskab, Tyrol. Efter Innsbruck går det op over Europabroen - en af de flotteste alpeveje mod Brennerpasset, der samtidig er grænsen mellem Østrig og Italien. Gennem Sydtyrol når vi frem til Gardasøen til sen aftensmad.
 
3. dag: Sejltur på søen
Midt på formiddagen går vi ombord på en af de man¬ge turbåde, som sejler på Gardasøen. Vi sejler til byen Limone på vestsiden af søen. En sejltur på søen giver et utroligt flot indtryk af byerne, som ligger tæt langs søbredden på østsiden og de imponerende bjerge, som rejser sig næsten lodret op af søen på vestsiden. I Limone bliver der tid til at nyde opholdet. Den dejlige by ligger helt ned til søbredden på de stejle skrånin¬ger. Efter ophold her sejler vi retur til Torbole. Vi spiser af¬tensmad på hotellet efter en dejlig afslappende dag i smukke omgivelser.

4. dag: Sirmione
I dag tager vi på en udflugt til den sydlige ende af Gardasøen. Vi kører langs søen og kommer bl.a. gennem Peschiera del Garda, inden vi når frem til fæstningsbyen Sirmione, som ligger på en halvø i søen. Byen er bilfri, så man kan i ro og mag spadsere en tur og nyde stemningen. Byens historie er lang, og allerede for ca. 2.000 år siden var stedet et yndet tilholdssted for romerske digtere og politikere i sommerperioden. Bl.a. den romerske digter Catullo holdt til her. Vi slutter dagen af med middag på hotellet.

5. dag: Verona
Dagens tur går til Verona, der er en by med ca. 225.000 indbyggere. Højdepunktet for vores tur til Verona er arenaen, som er opført 100 år e.Kr. Arenaen er meget velbevaret og lavet af veronisk marmor med 72 buer i to etager. Arenaen bruges stadig til bl.a. operaer. Desuden ser vi rådhuset med den søjlebeklædte facade, byporten Portoni della Bra med det femkantede tårn, der er en del af bymuren fra omkring 1389. Vi spadserer ad hovedstrøget til Erbe-pladsen, hvor der er tid til at nyde en af de smukkeste pladser i Norditalien. Inden byvandringen afsluttes, besøges naturligvis også Julies balkon. Herefter er der tid på egen hånd, til at se på den smukke by, inden vi returnerer til Torbole. Aftensmad på hotellet.

6. dag: Malcèsine og svævebanen
Besøg i Malcèsine, hvor vi har lejlighed til at opleve en tur med svævebanen op på ”Bocca Tratto Spini”, som er 1.750 m over havets overflade. Herfra nyder vi den storslåede udsigt. Hvis man ikke ønsker at komme op med svævebane, er Malcèsine en pragtfuld by at spadsere rundt i, og man bør ikke snyde sig selv for at besøge byens borg. Vi er retur først på eftermiddagen. Middag på hotellet.

7. dag:  Hjemrejse og overnatning
Vi forlader vort dejlige feriested og begiver os igen nordpå gennem Italien, over Brennerpasset
og gennem Østrig. Sidst på formiddagen kører vi ind i Tyskland, og inden længe dukker München op. I løbet af eftermiddagen går turen gennem Bayern og frem til vort overnatningshotel. Middag på hotellet om aftenen.

8. dag: Hjemkomst
Turen fortsætter i dag nordpå forbi Hannover og Hamborg frem til den tysk/danske grænse, hvor vi gør ophold, så der kan gøres de sidste indkøb.