Nyd det naturskønne Bøhmen med de store skovområder, bjergene, de gamle slotte og det kendte bøhmiske krystal.

Bo midt i det hele, i den hyggelige provinshovedstad Liberec, hvis gamle bymidte, flotte rådhusplads og gågade, indbyder til oplevelser på egen hånd. Byen var kendt for sin produktion af tekstiler og tæpper og har en dejlig botanisk og zoologisk have. Blandt udflugterne er en bjergtur til nationalparken i Krkonosebjergene, et besøg i ”Det bøhmiske Paradis” med skovklædte bakker, gamle borge og basaltklipper og en rundtur i kulturbyen Prag med tilnavnet ”Den gyldne Stad”.